Tyngden i regionernes opgaveløsning ligger uden tvivl på sundhed. I Region Syddanmark bruger vi ca. 24 mia. om året på sundhedsvæsenet.
Jeg synes, at der er sat rigtig mange gode ting i gang i Region Syddanmark i de forgange år, og jeg vil gerne være med til at føre det arbejde videre i de kommende år.
Jeg vil bl.a. arbejde for:
– En sygehusstruktur med ligeværdige akutsygehuse og OUH som det faglige flagskib.
– Hurtig hjælp fra ambulancer, lægebiler og akutbiler i hele regionen, når uheldet er ude.
– Prioritering af psykiatrien
– Imødegåelse af lægemanglen, bl.a. ved tilskyndelse til samling af læger i lægehuse.
– Speciallægedækning, der sikrer mulighed for en decentral behandling af borgerne.
– Konstant fokus på forbedring af borgernes kontakt med sundhedsvæsenet.
– Et konstruktivt samarbejde med private aktører i sundhedssektoren – til gavn for borgerne.
I afsnittene herunder uddyber jeg ovenstående punkter.
Akutstrukturen
Vi er i fuld gang med at føre den nye sygehusstruktur i Region Syddanmark ud i livet. Det sker bl.a. ved at bygge nyt og bygge om for mere end 10 mia. kroner i de kommende år. Nogle af pengene kommer fra regeringens kvalitetsfond, resten kommer fra regionens egne anlægsmidler.
Målet er at gøre de nye “akutsygehuse” til omdrejningspunkt i fremtidens sygehusstruktur og at skabe et nyt, fagligt flagskib for hele regionen ved at bygge et helt nyt universitetshospital i Odense.
Det er vigtigt for mig, at akutsygehuse i regionen bliver ligeværdige – naturligvis med OUH som det faglige flagskib. Det betyder bl.a., at regionens egne anlægsmidler skal bruges på at modernisere og renovere de sygehuse, ekspertudvalget ikke har tildelt midler. Det gælder f.eks. sygehuset i Esbjerg, der ikke skal “straffes” med færre anlægsmidler blot fordi sygehuset allerede i en årrække har været det “samlende” sygehus i den vestjyske del af regionen. I regionsrådet har jeg været med til at afsætte midler til at udbygge og ombygge sygehuset i Esbjerg – det projekt glæder jeg min særligt til at følge helt i mål.
Hjælp på skadestedet – når uheldet er ude
Med samlingen af de akutte patienter på færre, men større sygehuse, vil mange borgere få længere til sygehuset. Det stiller større krav til den såkaldte “præ-hospitale” indsats – altså indsatsen i eget hjem, på ulykkessted el. lign., hvor ambulancer, lægebiler og akutbiler leverer hurtig hjælp før afgang og under transport til sygehuset. Vi har allerede opgraderet beredskabet betragteligt med flere ambulancer, nye akutbiler og døgndækkende lægebiler.
For mig er det vigtigt, at vi konstant følger responstiden og den indsats ambulancer, lægebiler og akutbiler leverer. Det er vigtigt, at borgerne i regionen kan føle sig trygge – også i udkanterne af regionen, hvor der er længst til sygehuset.
Prioritering af psykiatrien
Traditionelt set har samfundet haft en klar tendens til at tage “ondt i hovedet” mere alvorligt end “ondt i sjælen”. Psykiatrien har været tabubelagt og økonomisk underprioriteret. Det har vi i Region Syddanmark taget nogle vigtige skridt til at gøre op med. F.eks. har vi gjort psykiatrien aktivitetsfinansieret, så flere patienter udløser flere penge, vi har prioriteret nybygning og ombygning af psykiatriske afdelinger i hele regionen for regionens egne midler, når regeringen ikke har prioriteret det med kvalitetsfondsmidler, vi har en ambitiøs plan for fremtidens psykiatri, som vi er i gang med at føre ud i livet – og senest har vi i budgettet for 2014 fremrykket indfasningen af udredningsretten for psykiatriske patienter.
Jeg vil arbejde for, at vi hele tiden har fokus på, hvordan vi kan prioritere psykiatrien og få brudt de tabuer, der desværre stadig er forbundet med psykisk sygdom.
Egen læge og speciallægerne
Heldigvis er det ikke alle kontakter til sundhedsvæsenet, der sker med blå blink og indlæggelse på sygehuset. Kontakten til egen læge er hjørnestenen i det danske sundhedsvæsen – og sådan skal det fortsat være. Flere steder har lægemanglen imidlertid været i fare for at sætte systemet under pres. I Region Syddanmark har vi et godt samarbejde med lægerne og har undgået situationer, hvor borgere har stået uden læge. Det skal vi blive ved med at kæmpe for.
Det er bl.a. for at sikre lægedækningen, at vi på alle mulige måder skal tilskynde lægerne til at flytte sammen i lægehuse. Jeg ser dog også gerne, at de gør det for at sikre størst mulig fleksibilitet for borgerne.
Mange borgere bliver hvert år behandlet hos praktiserende speciallæger som f.eks. øjenlæger, ørelæger og hudlæger. For mig er det vigtigt, at vi hele tiden er åbne for, hvilke opgaver, der med faglig forsvarlighed kan flyttes ud i praksis. I en tid hvor der bliver større og færre sygehuse, er egen læge og de praktiserende speciallæger med til at sikre et decentralt tilbud. F.eks. kan man i dele af regionen blive opereret for grå stær i øjenlægepraksis, hvilket giver borgerne mulighed for at blive opereret hos deres egen øjenlæge tæt på deres bopæl.
Borgerens oplevelse i centrum
Som politiker, der beskæftiger sig med sundhedsvæsenet, bliver man desværre alt for ofte mødt med historier, hvor borgerens møde med sundhedsvæsenet ikke har forløbet optimalt. Ventetider, der er for lange, eller kommunikation, der har svigtet.
Det er naturligt, at vi sjældent hører om de gode oplevelser – som heldigvis er i klart overtal, men derimod ofte hører om de mindre gode oplevelser. Jeg synes, vi skal bruge borgernes oplevelser til konstant at forbedre kontakten med sundhedsvæsenet. Samtidig skal vi hele tiden lære af de bedste. Vores sygehuse kan stadig blive bedre til at lære af hinanden og bruge hinandens løsninger, sådan at sundhedsvæsenet hele tiden forbedrer sig.
Samarbejde med private aktører
Jeg ser samarbejdet med de private aktører i sundhedsvæsenet som et samarbejde, der først og fremmest gavner borgerne. Før det frie sygehusvalg blev indført kunne borgere med pengepungen og forsikringspapirerne i orden vælge et privat sygehus, hvis det offentlige ikke kunne levere varen. Nu har alle muligheden.
Jeg synes, man er naiv, hvis man fornægter, at “konkurrencen” fra det private har givet anledning til nytænkning og effektivisering i det offentlige – og stadig gør det. Det offentlige sundhedsvæsen skal være – og er – hjørnestenen i behandlingen i Danmark. Men jeg tror på, at et konstruktivt samarbejde med de private aktører er til gavn for borgerne.