Verden forandrer sig og bliver mere usikker. Derfor skal vi blive ved med at opruste Danmarks forsvar, så vi kan leve i sikkerhed og tryghed.
Men et Danmark i sikre hænder er også en stærk velfærd for alle. Vi har fx investeret i vores sundhedsvæsen og givet psykiatrien et massivt løft. Jeg er især stolt af, at det lykkedes at etablere en fuld lægeuddannelse i Esbjerg. Men vi er ikke i mål, for der er stadig meget at tage fat på med at styrke vores kernevelfærd.
Og forudsætningen er en sund økonomi med gode danske virksomheder, der skaber lokale arbejdspladser, vækst og udvikling. Vi skal investere i et stærkt erhvervsliv og skabe muligheder for kommende generationer i Danmark.
For Danmark skal være i sikre hænder.
Jeg har rødder i Syd- og Sønderjylland. Jeg er tidligere regionsrådsformand. I dag økonomiminister og næstformand for Venstre. Jeg bor i Esbjerg, og med base i Syd- og Sønderjylland vil jeg med stolthed repræsentere vores landsdel i Folketinget, hvis I betror mig opgaven.
Mange hilsner
Stephanie
Som regionsrådsmedlem og regionsrådsformand har jeg gennem 18 år i Region Syddanmark haft ansvar for både sundhedsvæsen, vækst og udvikling i Syd- og Sønderjylland. I dag er jeg økonomiminster og næstformand i Venstre.
Jeg vil hellere bruge mine kræfter på samarbejde og på at finde løsninger fremfor at skabe konflikter og stilstand. Og med det udgangspunkt vil jeg med stolthed repræsentere vores landsdel i Folketinget, hvis I betror mig opgaven
Jeg er født og opvokset i Løgumkloster, uddannet på Tønder Gymnasium og senere økonom fra Syddansk Universitet. I dagligdagen har jeg en tryg base i Esbjerg sammen med Jakob og vores to teenagepiger.
Et Danmark i sikre hænder er også en stærk velfærd. For alle danskere. Og i hele landet. Noget af det, jeg har kæmpet for i mange år, er et stærkt sundhedsvæsen og et massivt løft af psykiatrien. Jeg er især stolt af, at det lykkedes os at etablere en fuld lægeuddannelse i Esbjerg, til gavn for hele Syd- og Sønderjylland. Men vi er ikke i mål, for der er stadig meget at tage fat på. Opgaven med at styrke vores kernevelfærd ligger mit hjerte nært.
Verden forandrer sig og bliver mere usikker. Derfor skal vi blive ved med at opruste Danmarks forsvar. Det kræver investeringer i luftforsvar, kampfly, kaserner og meget andet. Og en stor del af det mærker vi tydeligt her i Syd- og Sønderjylland, hvor det danske forsvar er stærkt tilstede. Danskerne skal kunne leve i frihed og sikkerhed. Det er afgørende for mig.
Gode danske virksomheder, der skaber lokale arbejdspladser, vækst og udvikling, er fundamentet for en sund økonomi i Danmark. Derfor skal vi gøre det lettere at drive virksomhed ved at fjerne administrative byrder samt lette skatter og afgifter. Det er vigtigt for mig, at vi fortsætter med at føre en ansvarlig økonomisk politik, så vi har råd til at investere i sikkerhed, velfærd, et stærkt erhvervsliv og grøn omstilling, så vi skaber muligheder for kommende generationer i Danmark