Regionerne

Den første valgperiode med regionerne lakker mod enden. De har været genstand for megen debat lige fra starten. Skal de nedlægges igen? Have flere eller færre opgaver? Udskrive skatter eller ej?

Selv er jeg hverken indædt tilhænger eller modstander af regionerne. Men så længe de er der, skal der i hvert fald bruges regionsrådsmedlemmer, der er klar til at yde en indsats – og det er jeg! For mig handler det om, at opgaverne bliver løst så godt som muligt til gavn for borgerne. Hvis regionerne er de bedste til det, skal de bestå. Hvis andre er bedre til det, er det fint med mig, at regionerne ikke består.

Men jeg tror, at regionerne er den bedste løsning lige nu. For det første synes jeg, det er vigtigt, at der er folkevalgte, der har hånd i hanke med sundhedsvæsenet – der bliver brugt rigtig mange skattekroner på det, og min oplevelse er faktisk også, at de fleste borgere har en holdning til f.eks. sygehusenes placering og forløbet af den optimale patientkontakt. De borgere skal have folkevalgte at gå til. Samtidig er der, f.eks. når det gælder regional udvikling, nogle opgaver, hvor det er vigtigt med koordinering på tværs af kommunerne.

Der er bestemt ting, der kunne justeres i regionernes opgaver og arbejdsform. Men generelt er regionerne, som det ser ud nu, det bedste bud på en decentral struktur, der kan løfte disse opgaver. Og decentraliteten er vigtig for mig – det lokale kendskab betyder meget i relation til både sygehusene, den regionale udvikling, lægedækningen og en række andre opgaver. Christiansborg er trods alt ret langt væk – og her vil der være forholdsvis få folkevalgte til at repræsentere hvert område og til at varetage de opgaver, regionerne har ansvaret for.

På Christiansborg har man beskyldt regionsrådsmedlemmerne for at være sognerådspolitikere i forbindelse med placeringen af akutsygehusene. Og medlemmerne er da ganske givet præget af, hvor de bor og kommer fra. Men til gengæld har der tegnet sig et tydeligt billede af, at folketingsmedlemmerne bevidstløst har stillet sig bag det sygehus, der ligger i eller tæt på deres valgkreds. Det bliver opgaveløsningen vist ikke bedre af.

Regionerne har ganske givet en udfordring med at nå ud til borgerne. Ikke nødvendigvis fordi borgerne skal føle “tilknytning” til deres region. Hvorfor skulle man nødvendigvis føle tilknytning til en så ny størrelse, der ikke har en naturlig historisk eller geografisk afgrænsning? Men vi skal fortælle borgerne, hvad vi beslutter, og hvordan vi påvirker deres hverdag. Derfor er jeg en stor tilhænger af den åbenheds- og informationsstrategi, Region Syddanmark har lagt vægt på at følge. Borgerne inddrages på forskellig vis i væsentlige beslutninger, så mange beslutninger som muligt ligger i regionsrådet og ikke i forretningsudvalget, og vi bestræber os på at kommunikere meget, åbent og ærligt. Det skal vi fortsætte med.